Børnehuset Sundby Algårds læreplan
Publiceret den 26. november 2016

1. Introduktion

 

Nedenfor kan du læse om, hvordan vi arbejder med de seks læreplanstemaer. Vi har valgt at dele vores vision, læreplanstemaerne og metode op i tre dele. Det er gjort for at skabe et tydeligere fokus og større overskuelighed for både familierne og personalet og herved sikre enkelthed og gennemskuelighed.

Del I: Beskriver vores menneskesyn, holdninger, værdier og hvordan vi ser et sprudlende kulturhus som værende en perfekt ramme for at lykkes med vores opgave.

Del II: Kan du læse nedenfor. Her kan du læse om, hvordan vi arbejder med de seks læreplanstemaer. I børnehuset arbejdes der ud fra en pædagogik, hvor leg og læring opfattes som uadskillelige størrelser. I vores tilgang til læreplanerne udvikles leg i samspil med det læringsindhold som husets voksne giver børnene mulighed for at erfare.

Hvert tema bliver først præsenteret med, hvilke overvejelser der ligger i forståelse af temaet, herefter beskriver vi ("Det betyder for os”), hvad vi skal have fokus på. Dernæst forklarer vi (”Det gør vi ved at”) de pædagogiske tiltag og aktiviteter. Slutteligt beskriver ”Tegn på læring”, hvilke er vores kvalitetssikring for at de tiltag vi har sat i værk har haft den ønskede effekt.

Del II er gældende for en to-årig periode, hvor der gøres status efter et år og laves små justeringer.

Del III: Det er vores metodedel. Her beskriver vi, hvordan vi ser projektarbejde som en del af læreplansarbejdet. Vi forklarer, hvordan vi sikrer forsat læring og udvikling af husets pædagogik ud fra erfaringerne fra projekterne. Her står, hvordan vi dokumenterer vores arbejde.

2. Barnets alsidige personlige udvikling

For at barnet udvikler sig til at kunne begå sig i samfundet og dets sociale liv, er det vigtigt, at barnet opbygger og udvikler egen selvfølelse og tør udfolde sig selv.

Barnet skal ses som en helhed med masser af potentialer, der udvikles i samspil med omgivelserne. Børn lærer af at spejle sig i voksne og andre børn. Barnet skal opleve sig som et unikt menneske med betydning for andre og indgå i forpligtende fællesskaber. Barnet skal møde en anerkendende hverdag med positive relationer, så det kan udvikles i sit eget tempo.

Det betyder at

Vi professionelle skal skabe rammer for et trygt psykisk børnemiljø, hvor barnet har mulighed for at udfolde sig på mange forskellige måder. Barnet skal være i et miljø, hvor det kan indgå i sociale fællesskaber og interagere med andre børn og voksne, og udvikle kompetencer således, at det bliver i stand til at tage initiativ til lege og til at håndtere konflikter. Dette gør, at barnet føler sig værdifuld for gruppen, og det giver styrke og selvværd - også senere i livet. Barnet skal understøttes både verbalt og non-verbalt for at skabe dets egen personlighed.

Det gør vi ved

At det pædagogiske personale skal respondere med interesse og anerkendelse på barnets gøren og væren. Vi skal skabe passende udfordringer, så børnene får oplevelsen af at have betydning og høre til i en gruppe. Vi skal skabe mulighed for, at de kan udforske deres nysgerrighed og egne grænser, øve sig i at sige til og fra og herved opnå større selvforståelse. Vi arbejder i den sammenhæng ud fra en eksplorativ tilgang i samspil med børnene, hvor børnene får mulighed for at tage initiativ og kontrol og kan udforske ting og fænomener, der bidrager til oplevelser og læring.

  • At give ro og tryghed og ved fysisk at være tæt ved børnene.
  • At bakke børnene op i deres behov og ønsker og sætte ord på følelser, ting, oplevelser m.m.
  • Ved måltidet snakker vi med børnene om oplevelser, hændelser, tanker og fantasi.
  • Ved konflikter hjælper vi børnene med at udtrykke deres følelser og frustrationer og lytte til hinanden.
  • Ved samlinger og lege øver vi børnene i at være i centrum og komme ind og ud af en legerelation.

I vuggestuen arbejder vi med enkelte ord og gentagelser alt efter barnets alder. I børnehaven arbejder vi med hele sætninger og større differentiering og nuancer i deres erkendelse og beskrivelse af deres oplevelser.

Tegn på læring

At barnet tager initiativ til leg, løser konflikter uden voksenindblanding, at barnet tør tale foran andre i større forsamlinger (samling, frokostbord osv.), at barnet tør stille krav og har en egen holdning, men samtidig har en forståelse for, at forskellige holdninger kan trives side om side og inspirere hinanden. At barnet tegner og fortæller om dets oplevelser, ture m.m. At barnet forholder sig til den verden, det er en del af. At barnet på sigt lærer at respektere andre ved at tale pænt til hinanden og passe på hinandens ting.

3. Krop og bevægelse

Barnet skal, fra det starter i Børnehuset, have mulighed for at bruge sin krop og udfordre den i det tempo, barnet udvikler sig i. Barnet skal udvikle kropsfornemmelse, bevægelighed, motoriske færdigheder og udholdenhed, så det føler og oplever sig tryg ved sin krops muligheder. At bevæge sig og sanse er vejen til at opdage og deltage i verden. Derfor er det vigtigt at udvikle grov og fin motorik og sikre den rette ernæring for at kunne tilbyde det optimale læringsrum for børnene. Børnene skal mødes, så de bevarer deres naturlige og umiddelbare tilgang til den ”legende krop”, sådan at glæden og lysten til at udforske omverden bevares i den naturlige hoppen, dansen og svingen.

Det betyder

At vi som personale skal skabe læringsrum for barnets fysiske udvikling inde og ude, både i struktureret og ustruktureret sammenhæng. Vi skal sikre den ernæringsmæssige rigtige kost og arbejde med fællesskabet og glæde ved måltiderne. Det sprudlende kulturhus skal kunne ses og mærkes i inde- og udemiljøet, hvor vi vil skabe legeområder, der naturligt indbyder til udforskning af kroppen. For at understøtte et børnemiljø, hvor børnene kan lege og udforske, arbejdes der ud fra en zonetænkning, hvor husets indendørs lokaler indrettes, så børnene har adgang til både stille, vilde, voksenstrukturerede og børnestyrede zoner.

Det gør vi ved at

Vuggestuen er indrettet på den måde, at barnet starter på Lillestuen, hvor børnene frit kan bevæge sig på gulvet, kravle hen og støtte sig til noget langs væggen. Der er tillige gåvogne og en kravletunnel. De andre stuer, hvor der er lidt større børn, er indrettet med ribber, rutchebane og rigelig med gulvplads til at lege på. Samtidig anvendes afdelingens andre lokaler som gang, krearum og tumlerum til at sikre, at vuggestuebørnene har adgang til forskellige typer zoner. Vuggestuebørnene kommer endvidere også ofte ud at lege, hvor de kan udfolde sig. Desuden bliver der leget på stuerne med sange og dans. I vinterhalvåret er de største børn i salen, hvor der er planlagt aktiviteter, som tilgodeser netop den aldersgruppe.

Børnehaven bruger især stuerne som rum, hvor der foregår voksenstrukturerede aktiviteter, og hvor børnene kan lege deres selvstyrede lege. I børnehaven indrettes der i starten af 2017 et stillerum, som børnene kan bruge til at finde ro i kroppen fx med en bog, musik eller massage. I børnehaven vil der også blive lavet et legorum, hvor børnene kan fordybe sig med finmotoriske og kreative konstruktionslege. I afdelingen er der også mulighed for at bruge kroppen til mere grovmotoriske aktiviteter, især i de to puderum og på legepladsen, hvor børnene fx. kan køre på cykler, balancere, gynge, rutsche, løbe, hoppe, kravle og klatre. På stuerne leger vi også lege, som kan styrke børnenes kropsbevidsthed, som fx massagelege og meditation. I vinterhalvåret er vi i salen, hvor børnene deltager i yoga og bevægelsesforløb, der understøtter deres motoriske og sansemæssige udvikling.

Tegn på læring

Vi kan se tegn på læring, når børnene viser øget interesse og gerne vil deltage i fysiske lege og aktiviteter. Vi kan se tegn på, at et barn lærer af motoriske lege, når det selv tager initiativ til at starte en leg, hvor man skal være fysisk aktiv. Børnene lærer deres krop at kende, deres grænser og evner ved at mærke, at de er trætte og forpustede. Vi ser tegn på læring, når børnene benytter sig af alle de forskellige arealer på legepladserne og føler glæde ved at bruge deres krop i Børnehuset, og når vi er på ture.

”MINE SMÅ BEN BLIVER SÅ GLADE

NÅR JEG LØBER STÆRKT, AT JEG KOMMER

TIL AT GRINE SAMMEN MED DEM”

4. Sprog

Sproget er en vigtig forudsætning for, at barnet tilegner sig verden og kan udvikle sociale kompetencer. Både det non-verbale og verbale sprog læres ved at kommunikere med hinanden og ved at lytte til og iagttage andre. Ved at udvikle sit sprog lærer barnet at udtrykke egne tanker, følelser og ønsker samt at forstå andres behov og intentioner. Sproget er med til at udvikle og fastholde barnets identitet og selvfølelse. Derfor er det vigtigt, at vi i Børnehuset arbejder bevidst med sproget, så barnets sprogfærdigheder udvikles. Det drejer sig både om talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog, der skal stimuleres og udvikles, så barnet har de bedste forudsætninger resten af livet og er klar til det næste skridt på livets rejse - skoletiden.

Det betyder at

Måden vi kommunikerer på er afgørende for den sproglige udvikling og barnets selvopfattelse. I Børnehuset arbejdes der ud fra sprogunderstøttende strategier, der er forskningsmæssigt bevis for virker mere effektivt end andre strategier. Da sprogcenteret i hjernen stimuleres igennem sanser, fin- og grovmotorik, arbejder vi bevidst med at styrke barnets motoriske udvikling. Vi skal sikre, at børn, der endnu ikke har de nødvendige verbale kundskaber, skal have andre udtryksformer såsom tegn og fagter. Vi skal derudover stimulere børnene til dialog med hinanden gennem nysgerrighed og leg.

Det gør vi ved at

Afkode barnets kommunikationsstile (social, afventende, passiv og egen agenda) og tilpasse interaktionen med det enkelte barn, således at barnet stimuleres sprogligt med udgangspunkt i dets måde at kommunikere. Vi stiller ind på barnets frekvens ved at; holde udkig efter barnets interesser, give barnet tid til at kommunikere og lytte opmærksomt til barnets ord og lyde. Vi understøtter turtagning i det sproglige samspil ved at tilstræbe fem turtagninger i interaktionen med børnene (strive for five). Vi støtter interaktionen i børnegrupper, hvor vi har fokus på at etablere små grupper, graden af deltagelse og samspil hos hver enkelt barn og tilpasse sproget til børnenes behov. De voksne bruger sproget sammen med børnene ved at fortælle og beskrive, hvad der sker omkring os. På den måde giver vi også barnet de ord, vi vil have dem til at bruge.

I vuggestuen arbejdes der med et særligt fokus på at understøtte det lille barns sprog ved at sætte ord på følelser og handlinger. At den voksne verbalt handler på barnets nonverbale kommunikation. f.eks. barnet der strækker armene op mod stolen: ”vil du op?”. Eller ”er du ked af det, blev du forskrækket, er du glad?”. Den voksne sætter også ord på egne handlinger, f.eks. ”Nu tager jeg dig ud og får en ren ble på” eller ”Jeg kommer snart igen”. Vi arbejder med børnenes sprogudvikling både gennem strukturerede aktiviteter og børnenes egne aktiviteter og interesser såsom højtlæsning herunder dialogisk læsning, sanglege, billedmaterialer, bevægelse og daglig dialog såvel børnene imellem som voksen og barn imellem.

I børnehavealderen har børnene udviklet et mere nuanceret sprog. Børnehavebarnets sprog stimuleres ved at arbejde med rim og remser, sange og sanglege. Der arbejdes med lyttelege, hvor der fx gættes lyde og stemmer, og hvor der leges hviskelege. Der arbejdes med indhold, udtale og bogstavkendskab, hvor børnene fx laver legeskrivning og klapper navnestavelser. Der laves omtankelege, dialogisk læsning og arbejdes med hukommelse, hvor børnene leger huskelege som fx. kimsleg, og hvor de skal huske 2-3 beskeder.

Tegn på læring

Opleves, når de små vuggestuebørn sidder rundt om bordet og sætter en trommeleg i gang. Her responderer de på hinandens kropssprog. Når et stort vuggestuebarn sidder med sangbogen, der lige er blevet brugt til samling. og synger de sange, der passer ud fra de billeder, der er i bogen. Eller når den voksnes gentagelser bliver til barnets ord.

Når et børnehavebarn kommer og viser sin egen tegning og fortæller en lang historie ud fra billedet på tegningen. At vi oplever børnene går fra enkelte ord til hele sætninger eller begynder at koble ord og følelser sammen. At barnet bruger sproget i fantasi og rollelege.

5. Sociale kompetencer

Det at kunne begå sig sammen med andre mennesker i sociale sammenhænge, tage hensyn, være en god ven, danne nye relationer er alle nødvendige egenskaber for at mestre livet. At have forståelse for demokratiske processer og tage medansvar for sit og andres velbefindende er kompetencer, der udvikles gennem hele livet. Men det er i barndommen at disse basale sociale mønstre dannes. Derfor skal Børnehuset sikre omgivelser, hvor børnene føler sig set, trygge og respekteret. Vi skal skabe et børnemiljø, hvor børnene kan navigere i forskellige sociale kontekster, hvor de oplever accept, forståelse og empati.

Det betyder at

Vi er bevidste om, at børn udvikler deres sociale kompetencer, når de knytter sig til andre mennesker, samarbejder, leger, sætter sig i andres sted og interagerer i rum, der understøtter deres sociale samspil. Vi er bevidste om. at den tilgang vi indtager i samspillet med børnene (eksplorativ, fortællende og forbundne), understøtter børnenes sociale kompetencer på forskellige måder. Vi arbejder med, at børnene tilegner sig en forståelse af, at alle ikke er ens og at acceptere/respektere forskelle blandt andre børn og voksne. At alle skal have en bedste ven, en legekammerat der lytter, hjælper og kan trøste en. Børnene skal deltage i gruppefællesskaber, hvor de opnår færdigheder i at argumentere, forhandle og vente på deres tur.

Det gør vi ved at

  • Vi er aktive i legen og gør den spændende. Eks ”Se…de bygger en hule, skal vi ikke gå hen og kigge og spørge, om vi må være med?”
  • Vi blander os nødigt, når vi ser en god positiv situation. Eks. ”Et barn hjælper et andet barn med at tage sko på”.
  • Barnet tilbydes konkrete legemuligheder af den voksne ved dialog og guidning. Eks. ”Skal vi lege med vand”.
  • Personalet laver pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, hvor børnene har det sjovt i selskab med andre og opmuntres til at styrke de relationer, de har igennem leg.
  • Personalet støtter op omkring børnene og deres valg i dagligdagen, eksempelvis i konflikter, ved at give dem muligheden for selv at begå sig.
  • Møde børnene i øjenhøjde og acceptere deres forskelligheder/baggrunde.
  • Sikre at barnet lærer at kunne sige fra, hvis dets grænser overskrides, men skal også kunne forstå, hvis det har overskredet andres grænser.

Tegn på læring

At børnene interesserer sig for hinanden, at de leger og knytter venskaber på tværs af stuerne, at børnene ved, hvor de hører til og tør være sig selv. At de kan indgå i dagligdagens udfordringer og tage initiativ til at bidrage til fællesskabet. At de kan lytte til andres forslag, behov m.m. Barnet er mere roligt og står pænt og venter på, at den første i køen er færdig. At barnet kan se, om et andet barn er glad eller ked af det.

6. Kulturelle udtryksformer og værdier

I Børnehuset har vi en kultur, hvor børn og voksne mødes med hver sin forskellighed til livet samt forskellige evner og talenter at byde på i fællesskabet. Det er vigtigt, at det enkelte barn lærer at forstå dets egen kultur og samfund. Ligeledes lægger vi vægt på, at barnet også skal kunne mærke at være en del af husets kultur ”et sprudlende Kulturhus”.

I Sundby Algård vil vi skabe rammer, der giver børnene mulighed for at møde mange forskellige kulturelle oplevelser for herigennem at styrke børnenes fantasi, kreativitet, nysgerrighed, spontanitet og fordybelse. Det er igennem leg og fantasi, at barnet styrker sin dannelse, sit selvværd og sine empatiske evner og igennem dette samspil, at barnet udvikler sine sociale og personlige kompetencer.

Det betyder at

De voksne skal motivere og stimulere barnet til at være skabende, så det får mulighed for at udtrykke sig kreativt og sanseligt. Barnet skal have mulighed for at opleve traditioner samt kulturelle temaer for herigennem at danne sig sin egen livshistorie. Barnet skal have mulighed for at lære at forstå samt respektere andre kulturer og mennesker.

Vi skal tilstræbe at skabe et miljø, hvor de udtryk og produkter børnene laver, har værdi. Vi vil bryde daglige rutiner med særlige kulturelle oplevelser og benytte og holde os opdateret med de lokale kulturelle tilbud.

Det gør vi ved at

Bruge det samspil der er mellem børnene og børn til voksne, ved at fortælle gode historier til og om hinanden. At synliggøre de forskelligheder vi har hver især, som en fordel i fællesskabet i form af inspiration til hinanden. Barnet er med til at skabe idéer og lege, der skaber plads til kreative handlinger og nye fysiske rammer. Rundt omkring i huset bruger vi kulturelle udtryksformer forskelligt, afhængig af børnenes alder. Blandt andet arbejder vi med sang, bevægelse, trommer, guitar, børnelitteratur, spil, farver, maling, klippe-klistre m.m. Vi benytter salen i klubben, hvor vi laver bevægelse med børnene. Vi følger de danske højtider jul, fastelavn og påske, hvor vi arbejder kreativt med emnerne.

Tegn på læring

Opleves, når børnene byder hinanden velkommen til dagen. At de tager initiativ til leg mellem hinanden. At de ved, at når der sættes sanglege i gang, skal de rejse sig op og stå på gulvet og holde hinanden i hånden. At de ve,d at tur i gymnastiksalen betyder, at de skal have sutsko på. Barnet udviser fortrolighed med kreative udfoldelser og kan se glæden når barnet f.eks. kan synge, danse, klippe eller genkende farverne, genkende sange etc. At barnet spontant vælger at tegne, klippe eller bliver forundret og spørger nysgerrigt ind til den verden, det lever i. Når barnet fordyber sig i aktiviteter eller lege. Når børnene skaber nye og spændende lege, ting og børnekunst.

7. Naturen og naturfænomener

Vi ønsker at give børnene en forståelse for naturens sammenhæng samt en indsigt i, hvordan natur og naturfænomener fungerer. På baggrund af denne forståelse og indsigt motiveres børnene til at eksperimentere, lege, udforske og sanse samt at føle sig som en del af naturen i både sind og krop.

Det betyder at

Vi skal skabe et læringsmiljø, både inde og ude, som kan fremme barnets forståelse for naturen og naturfænomener. Vi vil udforske de fire årstider, hvor børnene får en begyndende erfaring med naturen. Vi bruger naturen til at byde på forskellige sanseindtryk, som vådt, hårdt, blødt, lugte, høre, se, føle og smage. Vi lader barnet fremme dets nysgerrighed i leg og i læringsmiljøer på legepladsen og på ture. Her gives der plads til at undre sig og bruge fantasien og tid til at fordybe sig og få en viden om, hvordan man opfører sig i naturen og forholder sig til vores miljø. Vi skal bidrage til, at børnene oplever naturen som et rart sted at være.

Det gør vi ved at

Børnene er ude i al slags vejr, så de oplever og sanser, hvordan årstiderne skifter. Børnene oplever, at bladene falder af træerne, at græsset gror og solen varmer dem. Børnene skal grave i sandet, kaste med blade, hoppe i vandpytter, kigge på og røre ved smådyr og insekter.

På børnehavens legeplads har vi højbede med grønsager og blomster, hvor børnene er med til at putte frøene i jorden, følger med i spiringen, vander og nyder og smager det færdige resultat. Derudover har vi et jordområde, hvor børnene kan grave efter orme og andre kryb, vi undersøger og taler om. Endvidere har vi frugttræ og bærbuske, som børnene plukker af, og vi laver marmelade af det.

På vuggestuens legeplads har vi en græshøj, hvor vi finder insekter og snegle, vi kigger på og undersøger dem og sætter dem tilbage i naturen igen. Til påske sår vi karse, hvor børnene lægger vat i kvarte mælkekartoner, spreder frø på, vander og sætter dem i vindueskarmen. Børnene er med hele vejen i processen, til karsen kommer på vores mad.

Når vi i huset er på legepladsen eller på ture ture, tager vi ofte ting med hjem fra naturen og arbejder videre med dem i institutionen. Vi giver børnene tid og rum til at fordybe sig i de indsamlede ting, hvor sanserne og fantasien slippes løs og kommer til udtryk.

Når vi spiser, taler vi om, hvor kødet, mælken m.m. kommer fra, former, farver og navne på grønsager m.m.

Tegn på læring

At barnet er aktivt, nysgerrigt, undrer sig, viser glæde/begejstring ved den givne aktivitet. Vi kan se det på deres tegninger, i legen, samtaler med hinanden, om udflugten eller legepladsaktiviteten har gjort indtryk. At de har masser af spændende ting og sager med hjem i lommerne fra en tur!