Dagens gang i vuggestuen

På Bjørne-, Tiger- og Pandastuen er dagens gang således:

6.15 - 8.00
Vi spiser morgenmad og leger på Bjørnestuen, inden vi går på vores egen stue kl. 8.00.

8.00 - 8.45
Vi leger på vores egne stuer.

8.45 - 9.30
Vi holder formiddagssamling. Vi spiser rugbrød og frugt, synger sange og taler om, hvad vi skal lave, når vi har spist.

9.30 - 10.30
Vi leger inde/ude eller laver anden aktivitet, fx. krea, rytmik og bevægelse, tur. 

10.30 - 11.15
Vi spiser frokost.

11.15 - 12.00
Børnene skiftes og puttes. De mindste børn sover udenfor i krybber, de store børn sover i senge på Bjørnestuen.

12.00 - 14.00
Middagsslur. Når børnene vågner, kommer de ind på Bjørnestuen, hvor de bliver skiftet og leger indtil kl. 14.00, hvor vi går tilbage på vores egne stuer.

14.00 - 15.00
Vi spiser eftermiddagsmad og leger på stuerne. 

15.00 - 16.30
Hvis vejret tillader det, går vi på legepladsen. Ellers leger vi på stuerne, i tumlerummet og på gangen.

16.30
Der serveres en sen eftermiddagsmad bestående af rugbrød m. smør samt vand.

17.00
De tilbageværende børnehavebørn kommer i vuggestuen.

17.45
Institutionen lukker.

Tumlingestuen

På Tumlingestuen, som er for de helt små børn på ½-1½ år er dagens gang lidt anderledes. Her spiser og sover børnene efter behov.